Historien om Mae Nak

Thai Kin Dí ønsker dig en rigtig god Halloween og byder dig en spøgelseshistorie fra Thailand.
Mae Nak, (Thai: นา ก, ‘Fru Nak’) eller Mae Nak Phra Khanong (Thai: แม่ นา ก พระโขนง. ‘fruen af Phra Khanong’), også kendt som Nang Nak (Thai: นาง นา ก, ‘Frøken’ Nak ‘) er i Thailand et meget kendt spøgelse, og historien om hende er ifølge folkloren baseret på hændelser, der fandt sted under kong Rama IV’s regeringstid.

Historien om Mae Nak, i vores genfortælling kun kaldet Nak, findes i et utal versioner og er samtidigt nok den mest filmatiserede legende i Thailand. Vores historie er et sammenkog af de mest almindelige udgaver der findes oversat til engelsk.

Legenden om Mae Nak begynder som sagt lykkeligt:
Fortællingen om Mae Nak tog sin begyndelse for mangen år tilbage i en lille landsby som i dag er en del af Bangkok.

Nak var en smuk ung kvinde der levede lykkeligt sammen med sin mand i en landsby, tæt ved floden Phra Khanong. Hun var meget glad og lykkelig for hun var blevet gravid og ventede nu sit første barn.
Men skæbnen ville det anderledes, mørke skyer tordnede sig op og en krig truede, og en dag kom befalingen at Mak, Nak’s mand, var blevet udskrevet til soldat. Med tungt hjerte måtte Mak drage afsted og efterlade sin gravide hustru alene tilbage i landsbyen.

Medens Mak var væk i krig ventede Nak trofast på, at hendes mand en dag skulle vende helskinnet tilbage. Nak, arbejdede hårdt med at skabe et godt hjem, så den dag Mak ville vende hjem fra krigen ville de tre have det godt. Nak var heldig med det hun foretog sig og alt så lyst ud, men Nak skulle aldrig få lov at se sin elskede mand igen, for nu indtraf tragedien.

Under en mørk og regnfuld nat fik Nak veer og skulle til at føde, hun kaldte på hjælp med fødslen men det var ingen der kom for alle i landsbyen havde set sig meget misundelige på hende. Alt det slid og arbejde Nak havde lagt for dagen havde bragt hende fremgang og velstand, så da fødslen volte problemer og hun bad om hjælp så var der ingen der kom til hende, selv sønnen til byen jordmorder løj for hende og sagde at hans mor var bortrejst.

Så under den mørke og ensomme nat forblødte den unge Nak i sit hjem og både hum og barnet døde den nat uden at der var nogen der havde kommet til deres undsætning.

I landsbyen var der næste dag stor panik da man opdagede at Nak låg døde, der var nogle der følte skyld, men allermest var alle nu ganske rædselsslagne over tanken at Nak skulle vende tilbage som et spøgelse og hjemsøge landsbyen som hævn.

Dette måtte til enhver pris undgås og derfor blev det besluttet at give Nak en fin begravelse og så skyndsomt som muligt i håb om at hendes ånd ikke skulle vende tilbage. Man gav også munkene penge for bede længe og indtrængende for Nak ånd. Alle håbede på at dette ville være nok og siden det havde været landsbybeboernes jalousi og uvilje der var grund til at Nak havde lidt og dødt i barsel var der derfor en altovervejende risiko at hendes ånd kunne blive til et spøgelse så ville hjemsøge byen og den beboere.

Det var god grund til at være bange for det var en meget stor fare for at hun kunne blive til en ’Phi Phrai’, et spøgelser efter en afdød gravid kvinde, eller hvad værre var, en ’Phi Tai Hong’ som er et særdeles farligt og hævngerrigt kvindeligt spøgelse. Ingen af mulighederne huede beboerne i landsbyen, for her taler vi taler om to meget frygtede typer af spøgelsesånder i Thailand, og især risikoen for at Mak skulle vende tilbage som en Phi Tai Hong var noget som alle, og med god ret, frygtede mest. (Phi betyder ånd eller spøgelse på Thai)

Det skulle senere vise sig at De havde haft meget god grund til deres frygt.
Hverken begravelse eller munkenes mange bønner havde hjulpet, for Nak’s ånd var stærk, en styrke hun havde fra sin kærlighed til Mak, så da krigen var slut og Mak var blevet fri til at vende hjem, havde Nak og hendes lille drengebarn taget menneskelig form og boede nu i deres gamle hus og ventede på at Mak endeligt skulle komme hjem igen.

Folkene i landsbyen var meget bange for Nak nu da hun var blevet til et spøgelse i menneske form og alle var rædselsslagne for hvad hun kunne tænke sig at gøre hvis man generede hende. Sådan stod tingene den dag da Mak vendte hjem, til an Nak som så stod og ventede på ham som om intet havde sket.

Nak var igen lykkelig men folkene i landsbyen var nervøse og prøvede forgæves på at fortælle Mak om, at Nak og barnet genfærd, der nu dvælede i hans hjem. Den sladder troede Mak ikke på, alt han kunne se var at han havde et hjem med en kærligt kone og søn. Igen og igen forsøgte folk at advare Mak men Nak var snu og ikke sådan til at løbe om hjørner med, så hun fik forpurret alle landsbybeboernes forsøg på at overbevise hendes mand om at hun er et spøgelse, nogle gange med fatale følger for den arme stakkels der havde sladret.

Tiden gik og Nak var lykkeligt og glad, men en dag slap hendes held op. Skæbnen ville så ilde at, medens hun var i gang med at lave nam phrik, en krydret chilisauce, så tabte hun en limefrugt og i hast rakte hun ud efter den da den trillede ned fra verandaen. Hun fik nemt fat i den, for som spøgelse kunne hendes arm strækkes flere meter. Men ve, Nak havde glemt at være forsigtig med sine spøgelseskræfter og skæbne villa at det var Mak så dette optrin da han kom vandrende hjem. Mak blev som sagt uhyre bange og langt omsider indså han nu til skræk og rædsel, at landsbyens folk havde talt sandt, og at Nak til hans forfærdelse virkelig var et spøgelse.

Skræmt fra vid og sans og flygtede Mak fra hus og hjem i en rasende fart. Ånden, Nak, blev helt desperat og løb efter Mak, men han skjulte sig et sted hvor der groede mange Blumea planter, (denne plante virker som et værn mod spøgelser og ånder) så Nak kunne ikke finde ham, og da Mak så lykkedes med at snige sig hen til templet, Wat Mahabut, så var der ikke længere nogen mulighed for den stakkels Nak at komme i nærheden af sin elskede husbond, for et tempel er et helligt sted og her kan spøgelser og genfærd ikke komme ind.

I sin dybe fortvivlelse over at have mistet sin mands kærlighed blev hun nu forvandlet til det som landsbyen havde frygtet så meget, en ’Phi Tai Hong’. For i sin sorg over at alt det hun havde mistet, gik Hun nærmest fra forstanden, og i vrede og arrigskab begyndte hun nu at terrorisere landsbyen og dens indbyggere på det grusomste. Det skal siges Tai Hong spøgelser er af natur særdeles hævngerrige og ikke tilbøjelige til tilgivelse af nogen art og Tai Hong spøgelset Nak havde et særdeles langt regnskab at gøre op, og endda med renters rente.

Det var en frygtelig tid som nu udspillede sig i landsbyen hvor Nak hærgede vildt med død og ødelæggelse til følge og det ville have gået landsbyen særdeles ilde hvis en meget kendt munk, (Somdet To) havde kommet landsbyen til undsætning. Det var en meget svær opgave som munken havde taget på sig men efter flere forsøg lykkedes det ham endeligt at uddrive og indfange Nak’s ånd i en krukke. Krukken med Nak’s ånd blev i en stor ceremoni sænket ned i floden og alle åndede lettet op for nu var der endeligt fred i landsbyen.

Freden skulle dog ikke vare evigt, årene gik og en dag fik to fiskere fra et fremmet sted krukken i nettet. De to mænd anede intet om den store fare som var gemt i krukken, alt de tænkte kun på deres held og på hvilke rigdomme der kunne være gemt i krukken og forblændet af tankerne af guld åbnede de krukken med det samme, noget de aldrig skulle have gjort, for i denne krukke fandtes ikke det guld og rigdomme de havde drømt om men i stedet en rasende Phi Tai Hong, i form af Nak og de to håbefulde tåber nåede aldrig at tænke tanke på flugt inden hun gjorde kort proces med dem.

Livet i krukken havde på ingen måde formildet Nak, det modsatte var tættere på sandheden og tiden i krukken kunne ikke tilgives, så hendes hævn var særdeles grusom. Den munk der havde fanget hende den første gang blev med hast tilkaldt og en drabelig kamp mellem Munken og Nak udspillede sig. Til sidst lykkedes det munken at denne gang permanent binde hendes ånd til et armbånd, og det hævdes, at den kongelige familie i Thailand stadig besidder dette armbånd den dag i dag.

Her kunne historien nemt ende. Men, nu var det ikke hele Nak’s ånd der blev bundet i armbåndet, for en lille del af Nak’s ånd, den del der rummede al hendes kærlighed ville ikke lade sig bide og undslap. Munken fornemmede dette og så at Nak søgte efter et hjem så på hans foranledning blev der bygget en lille helligdom over hendes gravsted hvor Nak’s ånd endeligt fandt ro. Det er i denne lille helligdom vi i dag finder, hende i form af en venligtsindet ånd,

Om Mae Nak Helligdommen: Den ligger tæt på floden Klong Phra Khanong kun få skridt fra templet Wat Mahabut og er en uanseelig lille lav bygning med et tag under store gamle træer som stikker op over taget.

En statue af Mae Nak og hendes spædbarn udgør midtpunktet, og stedet er mest af alt er et ‘hjem’ for Mae Nak og hendes barn. Der er to hellige træer i gården som begge er pakket ind med farverige stofstykker. Hendes hjem, er altid er fyldt med blomsterguirlander og her finder du talrige bryllupsdragter og andre klædestykker samt kosmetik, alle er gaver der er blevet givet til hende af besøgende der er kommet for at bede om hendes gunst. Du finder også legetøj, bleer og mælkeflasker der er bragt hertil som offergaver til hendes barn.

Andre offergaver inkluderer bland andet frugt, lotus og røgelsespinde.
Ofrene ledsages normalt af en bøn om hjælp, generelt af kvinder, men også fra mænd.
Da Nak’s sorg og ulykke blev forårsaget af krig er hendes helligdom meget besøgt af kvinder, der beder til at deres mand, kæreste, bror eller nærmeste skal blive undtaget fra militær værnepligt, også unge mænd, der står for at trække nummer ved sessionen valfærder hertil. Har du rent sind er det ikke usandsynligt at Nak vil forbarme sig over dig og opfylde ønsket. Hendes helligdom er efter sigende ikke et godt sted for gravide dels på grund af Nak og dels på grund af her er der ikke minder end to trænymfer, Nang Ta-khian, de har form af en ung kvinde og er normalt venligsindede, men de er lette at tirre de menes at hvert Hopea odorata træ er besat af sin egen trænymfe. Da Mae Nak’s har to sådanne træer med hver sin trænymfe er det god grund til at træde lidt varsomt på stedet i sær hvis man er en mand.

Kvinder kan spørge Nak om hjælp til det meste, Nak skulle også være venligt indstillet til ønsket om en let fødsel men emner som fertilitet og graviditet skal undgås da man eller kan risikere at dele hendes skæbne.

Mae Nak er efter sigende også meget velvillig til at give vindende lotterinumre her godt hjulpet af stedets to trænymfer. Således vil man inden en lodtrækning kunne finde en stor travlhed her på dette sted med lotto-sælgere, spåkoner, og handlende med offergaver.

Mae Nak er stadigt lidt lunefuld og hjælper kun hvis hun vil og hvis hun føler at den der henvender sig er værdig og man skal huske at hvis du kommer med offergaver til hende så skal du huske at give alt det der var lovet forinden. Men du må huske at hun ikke er nem at bestikke og med tvang kommer du ikke langt. Det er forbundet med den største fare at fjerne noget fra hendes hjem, dels risiker du at få stedes to træ-ånder på nakken og så er det Mae Nak, hun bliver rasende hvis nogen prøver på at stjæle hendes ting. Husk for guds skyld at hun engang var en Phi Tai Hong og det kan vel meget vel tænkes at hun stadigt husker et par kneb fra den gang, så pas hellere på.

Det er også populært at slippe levende fisk og lignende fri i Phra Khanong-kanalen dels som offergave til hende og dels for at optjene merit.

Mae Nak er glad for underholdning så et fjernsyn stor altid er tændt så hun kan følge med i de forskellige Thai serier der går på TV.

Vil du besøge hendes helligdom så finder du det tæt på Wat Mahabut templet.
Adressen er: Wat Maha But, On Nut, Sukhumvit 77, Suan Luang, Bangkok 10250, Thailand Soi 77 ud for Sukhumvit Road (On Nut Road). ซอย สุขุมวิท 77 Suan Luang, Bangkok 10250, Thailand